Det Ny Testamente (Martin Wemmelund):
I Ny Testamente-faget læser vi udvalgte tekster fra Det Ny Testamente og søger at forstå teksternes betydning i deres samtid. Vi perspektiverer løbende til teksternes aktuelle teologiske budskab.
På grundforløbet danner vi os et overblik over NTs varierede indhold, men sætter samtidig fokus på NTs centrum, som er bekendelsen til Jesus som Kristus. Denne midte sætter også en rettesnor op for, hvad der hører med i NT - og hvilke kristne skrifter, der meget tidligt blev sorteret fra, fx Thomasevangeliet. Denne redaktionsproces betegnes ”kanon-dannelsen”.
Af NTs skrifter er Paulus’ breve de ældste. Vi tager udgangspunkt Paulus og hans bedrift, som er at bringe troen på Kristus ud over jødedommens rammer. Vi læser uddrag af 1 Korintherbrev, der bringer os helt ind i en af de ældste kristne menigheder.
Derefter læser vi de fire evangelier i kronologisk rækkefølge: Først Markus, der lægger grunden til selve evangeliegenren, derefter Matthæus og Johannes, der hver har deres særlige præg, og til slut Lukas’ dobbeltværk (Lukasevangeliet plus Apostlenes Gerninger), der afrunder NT.
På fortsætterholdet arbejder vi videre med to hovedtemaer. Vi læser dels Jesu lignelser under inddragelse af moderne litteraturteorier, men stadig med lignelsernes teologiske budskab i fokus. Og dels læser vi udvalgte kapitler af det vigtigste skrift i NT, som er Paulus’ brev til menigheden i Rom.
Det Gamle Testamente:
Her beskæftiger vi os med skabelsen til tiden kort før Jesus dukker op i Bibelen.
Det Gamle Testamente fortæller om baggrunden for kristendommen, men rummer også vigtige bidrag til selve den kristne teologi om mennesket, dets plads i verden og dets forhold til Gud. Vi skal læse uddrag af de gamle skrifter og arbejde både med deres oprindelige – til tider fremmedartede – mening og deres kristne betydning.
Dogmatik:
Siden de første kristne århundreder har man forsøgt at beskrive kristendommen, ofte over for andre religioner og livsopfattelser. Et sådant forsøg på at beskrive, hvad kristendom er, kalder vi i dag ”dogmatik”.
I faget dogmatik gennemgår vi skiftende tiders kristendomsopfattelse, som den er kommet til udtryk i teologiske værker og bekendelsesskrifter. Men kristendommen er ikke kun fortid. Den er også dynamisk nutid. Derfor nøjes vi ikke med at gentage tidligere tiders formuleringer. Det er en opgave for dogmatikken at finde nutidige svar på de grundlæggende spørgsmål om menneskesyn, etik, gudsbillede, kærlighed, ondskab og lidelse, som vi i dag grunder over og kæmper med.
Idéhistorie:
Faget giver gennem et nedslag i de europæiske idédannelser fra antikken og frem til i dag et indblik i den historiske og systematiske vekselvirkning mellem filosofisk og teologisk tænkning.
Religionsfilosofi:
Faget beskæftiger sig med kristendommen i et filosofisk perspektiv, herunder med en række temaer, der placerer sig i grænseområdet mellem den kristne teologi og filosofien, og som har aktuel betydning for samfund og kultur.
Teologisk tema:
Hver undervisningsdag slutter med et fælles afsluttende teologisk foredrag om et specifikt emne. Vi kalder det teologisk tema.
Ideen er, at kursisterne her kan få udblik til kristendommens udtryk i nye salmer, kunst og litteratur gennem eksterne oplægsholdere, der har en særlig viden om emner med teologisk relevans ind i vores tid og de spørgsmål, vi er optagede af. På den måde bliver der kastet lys over tro og religion, kirke og kristendommens betydning og udfordringer i et senmoderne og sekulariseret samfund.
Her vil typisk blive sat fokus på relevante teologiske og eksistentielle emner og set på kirkens forhold ude i verden og ikke mindst på folkekirkens udfordringer herhjemme. Vi kommer vidt omkring – og får større viden om vinkler på tro og teologi i dag. Og på forskellige fortolkninger af, hvad kristendom betyder.
Dogmatik (Samuel Skadkær-Munch):
Dogmatikken kan synes ligegyldig i en hverdag, hvor livet bare går sin gang. Men livet leves på et grundlag af antagelser og mere eller mindre reflekterede holdninger og gudsbilleder. Dem kan man ikke reflektere over uden filosofi. Filosofien og kristendommen mødtes første gang, da de første kristne skulle til at sætte ord på, hvad de havde oplevet, og hvem Jesus er. Dermed opstod dogmatikken, som er det kristne menneskes tænkning om Gud. Hvem er Gud, og hvad vil det sige at tro på ham? I forsøgene på at formulere svar til disse spørgsmål opstår dogmatikken – og derfor er dogmatikken et uendeligt spændende emneområde at gå på opdagelse i.
I begyndelsen af mine studier i København syntes jeg, at filosofi og dogmatik var noget af det mest intetsigende, jeg nogensinde havde beskæftiget mig med. Små otte år senere skrev jeg speciale i Systematisk Teologi med specialetitlen: ”En fænomenologiske undersøgelse af skam i lyset af Søren Kierkegaards subjektivitetsteori.
Kristne kirkeretninger - uden for folkekirken (Kurt E. Larsen):
I faget arbejdes der med en lang række af de kirkeretninger, der findes uden for folkekirken i Danmark. Hvad er deres historie? Hvad er deres kendetegn i henseende til tro, teologi og livsstil? Hvornår kom de til Danmark og hvordan arbejder de i dag? Der arbejdes med den romersk-katolske kirke, reformerte, baptister, metodister – og andre ’gamle’ evangeliske frikirker; pinsebevægelsen og de ’nye’ frikirker og frimenigheder samt de ortodokse kirker og andre migrantmenigheder.
Kirkehistorie (Robert Bonde Hansen):
På anden årgang og på den første halvdel af kirkehistorieforløbet på Teologi for Voksne dykker vi ned i kristendommens bevægelse fra forfulgt minoritet til verdensreligion. Vi ser hvordan munkebevægelserne begynder, og udvikler skolastikken, og hvordan renæssancen vokser frem og endelig hvordan vi i det 16. årh. ser reformationen tage fart. Men vi skal også høre om inkvisitionen, korstog, østkirken og meget andet.
Vi begynder på tredje årgang med reformationen og hvordan den ”fragmenterede kristendom” udvikler sig i en verden der bliver større og mere broget i takt med at Europa møder resten af verden. Vi skal høre om ortodoksien, pietismen, de kirkelige vækkelser, om liberal og dialektisk teologi og om kirken i det 20. årh. og meget andet.