Fortsæt til hovedindholdet

Mød stiftsvolontøren

Stiftsudvalget for Mission præsenterer stiftsvolontørerne for 2026/2027.

Victoria Bendfeldt

Victoria Bendfeldt 

Victoria Bendfeldt rejser fra august 2026 til december til Tanzania med Brødremenighedens Danske Mission 


Victoria Bendfeldt rejser fra august 2026 til december til Tanzania med Brødremenighedens Danske Mission. Her skal hun være volontør på Peters House, som er et børnehjem i byen Sumbawanga, hvor hun blandt andet skal hjælpe med lektielæsning, kreative aktiviteter, arrangere sport og hjælpe med praktiske opgaver på børnehjemmet.  

Victoria fortæller:

- Jeg glæder mig enormt meget til at tage til Tanzania, hvor jeg ved, at mange nye oplevelser og udfordringer venter. Jeg kommer for at hjælpe de mennesker, der bor på Peters House - mennesker, som er vokset op under andre omstændigheder end mig, men fortjener præcis den samme omsorg, kærlighed og værdighed, som jeg selv har mødt i mit liv. Jeg ser frem til at være en del af det fællesskab og den hverdag, som allerede findes på Peters House. Samtidig ser jeg frem til at lære landets sprog swahili, fordi det åbner døre til at forstå mennesker og kulturen.  

Victoria er blevet student her i sommers og kommer fra  Juelsminde, hvor hun bor med sin familie. Victorias mor er i øvrigt sognepræst i Sindbjerg Kirke.

Victoria kommer hjem til jul og vil fra januar rejse rundt i Haderslev stift og holde foredrag for alle aldersgrupper. Hun glæder sig til at dele deres oplevelser og perspektiver og understreger:

- Jeg ser frem til at komme ud og fortælle og inspirere en masse mennesker i mit stift med alle de erfaringer og oplevelser, som jeg gør mig.