Kirkegården skal også have en fremtid
En ny bog fra Aabenraa Provsti sætter fokus på kirkegårdens økonomi, natur, kulturarv og betydning for de levende.
En kirkegård skal passes og vedligeholdes. Men den skal også udvikles. For hvad gør man, når der bliver færre gravsteder at vedligeholde, samtidig med at kirkegården fortsat skal være et sted, hvor mennesker kan finde ro og mindes deres døde?
Det spørgsmål har provst i Aabenraa Provsti, Kirsten Kruchov Sønderby, beskæftiget sig med. Under sin studieorlov tidligere på året fordybede hun sig i kirkegårdenes udvikling og fremtid. Det er nu blevet til bogen Kirkegårdens fremtid, som giver inspiration til menighedsrådenes arbejde med blandt andet driftsøkonomi, natur og klima, kulturværdier og formidling.
Baggrunden er blandt andet, at kirkegårdene flere steder oplever en faldende belægningsprocent. Der bliver brug for færre traditionelle gravsteder, og dermed opstår et behov for at tænke over, hvordan kirkegårdens arealer skal bruges fremover.
Men ifølge Kirsten Kruchov Sønderby handler de langsigtede overvejelser om kirkegården ikke kun om økonomi og arealdisponering.
En vigtig dør til folkekirken
Kirkegården har også en særlig betydning for de mennesker, der bruger den – og for deres forhold til kirken.
”Hvis vi mister den folkelige opbakning, forståelse og glæde ved kirkegårdene, så tror jeg, vi mister den særlige vej ind til folkekirken, som kirkegården er” siger hun.
For kirkegården er et konkret sted, hvor sorgen og minderne kan få plads. Her kan man besøge et menneske, man har mistet, læse navnet på stenen og finde et sted til eftertanke. Og her kan man søge den sjælefred som mange mennesker længes efter.
”Vi skal skabe bevidsthed om vores mindekultur. Det at vi begraver vores døde med kærlighed og omsorg og med blik for, at deres minde skal leve videre i et folkeligt fællesskab, tror jeg har stor betydning for kirkegårdenes fremtid.”
Mere natur – mindre snorlige
Samtidig kan kirkegårdenes udformning være nødt til at ændre sig. Ifølge Kirsten Kruchov Sønderby er mange kirkegårde blevet meget ensartede.
”Når vi mister så mange ”begravelser”, som vi gør i de her år, så kan det handle om, at kirkegårdene er blevet for ensartede rundt omkring. Alt skal stå stramt og snorlige. Og vi har ikke altid opdaget, at det faktisk ikke er det, folk søger.”
Hun peger på, at mange mennesker i stedet kan have et ønske om at møde mere natur på kirkegården.
”Undersøgelser viser at især yngre mennesker gerne vil begraves/bisættes i naturen”
Det kan få betydning for den måde, kirkegårdens ledige arealer bliver anvendt på. Når behovet for traditionelle gravsteder falder, kan der blive plads til andre former for beplantning, natur og ophold – samtidig med at kirkegårdens historie og særlige karakter bevares.
Den lokale kirkegård
Der findes dog ikke én model, der passer til alle kirkegårde. Tværtimod er det netop de lokale forskelle, der bør være udgangspunktet for udviklingen.
”De lokale ved mest om deres sted, og jeg synes, kirkegården skal afspejle stedet og være et sted, hvor vi møder nogle ord til eftertanke i forhold til naturen, kristendom og historien på stedet,” siger Kirsten Kruchov Sønderby.
Dermed bliver kirkegårdens fremtid også et spørgsmål om identitet. Hvad fortæller den lokale kirkegård om det sted, den ligger? Hvilke historier skal bevares? Og hvordan kan kirkegården fortsat være relevant for mennesker, som måske ikke længere har et gravsted at passe?
Skal tænke langsigtet
Kirsten Kruchov Sønderby håber derfor, at Kirkegårdens fremtid kan være med til at skabe en fælles samtale mellem menighedsråd, præster og gravere.
”Det, jeg gerne vil med bogen, er at give graver, præst og menighedsråd mulighed for at skaffe sig en fælles viden om netop deres kirkegård og derfra beslutte hvordan den skal udvikles i fremtiden. Jeg håber de får en masse gode ideer der passer til deres sted.”
Forandringerne på kirkegårdene kan dermed blive en anledning til at spørge, hvad man egentlig ønsker, at den lokale kirkegård skal være. Ikke kun for dem, der ligger der, men også for dem, der kommer for at mindes, finde ro eller blot gå en tur.
Kirkegårdens fremtid kan downloades som PDF på provstiets hjemmeside.