Fortsæt til hovedindholdet
22. april 2026

Graver søges til Holbøl Kirke

Ansøgningsfrist: 5. maj 2026

Stillingen som graver ved Holbøl Sogns Menighedsråd er ledig pr. 1. september 2026.

Stillingen er på 37 timer gennemsnitligt pr. uge.

Som graver hos os skal du varetage følgende opgaver:

  • varetage og være ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse, gravfæstelser m.m.
  • kirketjeneste ved kirkelige handlinger
  • pasning af præstegårdshaven

Vi kan tilbyde:

  • høj grad af selvtilrettelæggelse
  • alsidige opgaver
  • gode kollegaer med forskellige fagligheder

Vi forventer, at du:

  • har kendskab eller uddannelse inden for det grønne område
  • kan lide at være uden for - uanset vejret
  • ser fleksibelt på arbejdet som graver - såvel fagligt som tidsmæssigt

Kirken har installeret automatisk ringeanlæg.

Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest 5. maj 2026 kl. 12.00. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: https://www.aabenraaprovsti.dk/kontakt/ledige-stillinger.

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du brug for nærmere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Karen Margrethe Rosengård på telefonnummer 51 74 75 01/mail 9024fortrolig@sogn.dk.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 7. maj 2026 .

Vi glæder os til at høre fra dig!

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker ved Holbøl Sogns Menighedsråd beliggende Kirkevænget 2A, 6340 Kruså.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgave som kirketjener, graver, kirkegårdsleder eller stor administrationschef indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

For ansøgere uden gartnerisk uddannelse sker indplacering i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 336.046,12 kr. – 413.600,61 kr. (nutidskroner).

For ansøgere med gartnerisk uddannelse sker indplacering i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,19 kr. – 429.971,65 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.731,30 kr. (nutidskroner).

Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Fakta

Kontaktoplysninger

Ved interesse kan du kontakte:

 

Karen Margrethe Rosengård på telefonnummer 51 74 75 01 eller pr. mail 9024fortrolig@sogn.dk.